Patientinformation fo behandling med PRP og PRF
PRP (Platelet Rich Plasma) og PRF (Platelet Rich Fibrin) anvendes til at forynge huden eller styrke håret og forhindre hårtab. Begge dele udvindes fra dit eget blod gennem en blodprøve som centrifugeres, så blodets bestanddele adskilles. Derved kan vi udtrække plasma eller fibrin som anvende i behandlingen.
Hvordan udføres behandlingen og gør det ondt?
Området hvorfra der skal tages en blodprøve desinficeres først. Her efter indføres blodtagningskanylen og blodet opsamles i godkendte beholdere. Beholderne ligge i en centrifuge og centrifugeres efter bestemte protokoller alt afhængig af hvad man gerne vil have adskilt. I mens blodet centrifugere desinficeres området som skal behandles med sprit og der lægges herefter lokalbedøvelse på hvis det ønskes af kunden.
Når centrifugeringsprocessen er afsluttet vil klinikeren trække plasma/fibrin op i sprøjter som derefter injiceres i det område som skal behandles. Der kan være mild til moderate smerter forbundet herved. Lokalbedøvelse vil reducere smertefølelsen.
Hvilke bivirkninger kan der opstå?
Generelt er bivirkninger sjældne. Oftest ses blå mærker, hævelse og rødme. Andre bivirkninger kan være infektion og i sjældnere tilfælde kan der opstå en allergisk reaktion, som ofte skyldes allergi mod lokalbedøvelsen. Det er derfor vigtigt at du fortæller klinikeren hvis du er allergisk overfor lokalbedøvelse eller andre ting. For at forbygge/mindste dannelse af blå mærker er det vigtigt at du oplyser os om du får blodfortyndende medicin, da der kan være grund til at holde en pause inden behandling. Hvor længe pause man skal holde afhænger af typen af blodfortyndende medicin man får. Det vil du få oplyst ved forundersøgelsen.
Desuden er det en god idé af holde en pause med NSAID præparater såsom ibuprofen.
ACETYLSALICYLSYRE indeholdende præparater, så som hjertemagnyl og kodein i 2-3 dage før behandlingen. Desuden skal du holde en pause med fiskeolie i 5 dage før behandlingen da fiskeolie virker blodfortyndende og det kan medføre øget blødningstendens.
Hvordan forbereder jeg mig?
Det er vigtigt at du ikke anvender make-up de steder i ansigtet der skal behandles. Desuden at du har været i bad samme dag. Desuden er det vigtigt at du har spist godt den dag du skal behandles da mængden og kvaliteten af plasmaet/fibrin er afhængig af din ernæringstilstand.
Du må derfor ikke faste på behandlingsdagen. Du skal naturligvis heller ikke overspise.
Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen?
Du kan efter behandlingen genoptage din almindelige dagligdag og kan genoptage arbejde.
Der kan forekomme rødme, hævelse og blå mærker samt ømhed. Disse forsvinder typisk efter 1-3 døgn. Indtil hævelsen har lagt sig, anbefaler vi ikke at udsætte området for kraftigt sollys, kraftig varme (sauna/dampbad) eller solarium. Hvis der opstår tegn på infektion (rødme, varme, hævelse eller smerter) skal du tage kontakt til klinikken på tlf nr.: eller din egen læge. Ofte er der tale om infektion med naturligt forekommende hudbakterier (stafylokokker) som skal behandles med antibiotika (Dicillin). Hvis der opstår tegn på forkølelsessår skal du behandle dette med zovir så hurtigt som muligt, så det ikke får lov at udvikle sig.
Du skal undgå at berøre det behandlede område i ca. 6 timer efter behandlingen af hensyn til infektionsrisiko. Du må ikke gå i bad i 24 timer efter behandlingen og heller ikke dyrke sport i 24 timer efter behandlingen.
Hvornår kan jeg se resultatet af behandlingen?
Der kræves typisk 2-3 behandlinger med 1 mdr. mellemrum inden behandlingen er synlig. Det skyldes den naturlig omsætning af hud og hår. Ofte kan man ved behandling af ansigtet godt se en effekt efter 1. behandling men ofte er den forbigående. For at man får en længerevarende effekt er 2-3 behandlinger nødvendig. For enkelte kan 4. og 5. behandling være påkrævet for at opnå godt resultat. Herefter kræves typisk en vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange om året. Ca. 85% af de behandlede responderer godt på behandlingen. Ca. 10% responderer kun i mild grad mens de sidste 5% ikke responderer på behandlingen.
Er der hindringer mod behandling?
- Hvis du er allergisk overfor indholdsstofferne i de glas hvor opblødt opsamles i eller er allergisk over for lokalbedøvelsen (i så fald kan behandlingen udføres uden lokalbedøvelse).
- Hvis du har tegn på aktiv infektion eller forkølelsessår i udbud i områder der skal behandles, skal du afvente med behandling indtil infektionen eller forkølelsessåret er helet.
- Hvis du er under 18 år kan du ikke får PRP/PRF behandling
Hvor længe holder PRP/PRF behandling?
Efter 3 behandlinger holder behandlingen i 6-12 mdr. Der er behov for vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange om året.
